den hårde barndom

han har haft en hård barndom, derfor skriver han sådan nogen dystre tekster...
er jeg den eneste der syntes der er gået inflation i at musikere har haft det hårdt og skal skrive om det?
det virker som om den almene køber ikke gider investere i en cd hvis kunstneren ikke er blevet skudt, voldtaget, sprøjtet med dope samtidig.
hvad fanden er der blevet af teksten om den lille søde forelskelse, hvorfor skal det hele være så barskt?
jeg har mange plader med vrede og triste mennesker, nogen af dem er endda også rigtig gode, men jeg savner smilet. det må da kunne lade sig gøre at lave glad musik uden at det bliver tyggegummi-pop.

når hypen passer

Nogen plader er mere ventet end andre, sådan er det bare . Men det er bestem ikke altid at de plader som er længe ventet og pressen skriver splate op og splate ned om, er så gode.
Ofte er det det modsatte der er tilfældet.
Ingen er der skrevet mere om end Peter Dorethy fra Babyshambles, skandale-eksperten og kokain-storforbrugeren der før sang i Libertines.
Babyshambles debut har været ventet meget længe, da konstant blev udsat og udsat på grund af alle de skandaler Peter Dorethy roder sig ud i.
Det hjælper jo også på det at han er kæreste med en tidligere supermodel, nemlig Kate Moss der også medvirker på "Down In Albion" som pladen hedder.
Pladen er produceret af Clash-legenden Mick Jones, og det er tydeligt at høre hvor og hvad Peter Dorethy er inspireret af.
Alt dette har været med til at skabe en hype omkring denne udgivelse, der er intet mindre end umulig at leve op til, og så melder spørgsmålet sig er det lykkedes?
Og svaret må være...Ja på en måde for det er en spændende plade, den er rodet, skramlet og usammenhængende. Men det ødelægger ikke noget tvært imod for i alt rodet er der en cool brittisk charme kryderet med en god melodi. Dette er ikke noget mesterværk men det er en god og vigtig plade, fra en sanger og sagskriver som vi ikke har ret mage år endnu hvis Peter Dorethy fortsætter med at leve som han gør nu.

Luhmann din gamle nisse

jeg er optaget af at læse "Sociale Systemer" af Niklas Luhmann, igen, men denne gang mere koncentreret end før.
Det er ikke nogen nem opgave, men det går langsomt fremad. I perioder har man mest lyst til at kaste bogen efter nogen, eller slå hånden igennem skærmen hvor der stadig ikke står ret meget på. Jeg forsøger at skrive på teoriafsnittet til specialet, så det er ikke kun for sjov jeg læser Luhmann.
selvom en læsning af netop Luhmann er en evig kilde til frustration, kan man ikke undgå at beundre ham så mange tanker, bøger, antologier og artikler er imponerende!
når jeg bliver gammel vil jeg lære tysk så jeg kan læse ham på originalsproget, men det bliver nok ikke i løbet af næste uge, eller næste igen...

at skrive eller ikke at skrive...speciale

Er i gang med specialet, har været igang en måned.
Det har sat mange tanker i mit hoved at skrive den opgave, jeg skal sælge mig selv på resten af mit liv.
Begrebet secialesump bliver brugt forkert, det er ikke noget man havner i men noget man starter i. Det er et lang sejt træk at komme i gang med at skrive, finde samarbejdspartnere og så videre, men jeg er stadig fortrøstningsfuld. det skal sku nok gå...
Min specialemakker og jeg har stadig ikke fundet en kommune der vil arbejde sammen med os, men jeg er ikke bekymret endnu....
hører meget musik mens jeg læser og skriver, drikker meget kaffe så så jeg er nok både døv og har mavesår når jeg engang er færdig.
G.