årtiets klasikker 80'erne

Så kom årtiet vi alle har ventet på!
80'erne har i den grad leveret plader som er helt fantastiske (og plader der er helt utroligt afskyelige). Læssevis af forskelllige genrer opstår og gamle nyfortolkes og genopfindes.
Både inden for rock og hiphop begynder der virkelig at ske noget, men det er ikke her klasikkeren skal findes, men derimod i poppens smukke og polerede verden.
Klasikkeren er så god at den har dannet skole inden for den moderne popmusik, dens lydunivers er utroligt komplekst og vokalarbejdet er intet mindre end sublimt! det kan slet ikke komme som en overraskelse at dette er den bedst sælgende plade nogensinde.
Den utimative klasikker for 80'erne er:
Michael Jackson: Thriller (1982)
Pladen indeholder bare 9 numre og 7 af dem nåede top 10 placeringer på hitlisterne! samtlige tarcks på pladen er fede og et par af dem er intet mindre end legendariske.
Thriller: der afslutter side 1 på pladen er med sin mørke hard-funk lyd et nummer som fænger fra første sekund, og samtidig er så komplekst i sin opbygning af man opdager nye facetter af nummeret hver gang man hører det. oven i hatten er nummeret ledsaget af en af de flotteste musikvideoer nogensinde, dette er et mesterværk!
Beat it: åbningsnummeret på b-siden viser Michael Jacson at han også mester rocken. Nummeret er pakket godt ind i synthflader, og skarpe guitarriffs og her viser Michael Jackson at han ikke behøver at bruge sit overlegne vokalregister i alle numre.
Van Halens Guitarsolo passer virkeligt godt til dette rockede track, og er en lækker detalje det løfter nummeret.
Billie Jean: dette nummer er der skrevet så meget om forvejen, så her vil jeg blot sige lyt til nummeret og i vil forstå.

Alt i alt er dette en plade som rummer både glæde og mørke, og kan få folk på dansgulvet som få andre kan det. Afsluttende vil jeg sige at 80'erne har (også) været meget vanskelig at vælge, så jeg tror jeg vil lave en længere udredning af plader fra 80'erne senere i stedet for at skrive noget hvilke andre plader det også kunne have været.

næste gang 90'erne, og jeg lover at der ikke går ret lang tid denne gang.

G.

årtiets klasikker 70'erne

Vi fortsætter med endnu en klasikker, og denne gang kigger vi på 70'erne.
dette årti har givet mig grå hår i hovedet, da der i den grad dukkede nye og innovative genrer frem.
mange cd'er og vinyler har været en tur forbi anlægget før jeg fandt frem til en udgivelse, som chokerede og ændrede rockken for altid. Et band der kun nåede at udgive en enkelt fuldlænge udgivelse, og opføre ganske få koncerter.
Vinderen er:
Sex Pistols: Never Mind The Bollocks here's the Sex Pistols (1977)

Denne plade indeholder nogen af de bedste rocksange der nogensinde er lavet, og rystede hele verden og ændrede den moderne rockmusik.
Udover at være pionerer på punkscenen, leverede de som sagt nogen rocksange som stadig er fantastiske.
Nummeret: God Save The Queen har måske en af rock-historiens bedste introer, og uanset hvad folk siger om deres musiske kunnen så levere de en omgang møgbeskidt punk-rock i utrolig høj klasse.
Intronummeret: Hollidays In The Sun med sin fremragende start med støvletramp og knivskarpe riffs rammer hårdt og prævist.
Det er svært ikke at elske Johnny Rottens vokal, der jo bestemt ikke er skønsang men faktisk er meget tight.
Der er stort set ingen svipsere på pladens 12 numre, men det er numre som de førnævnte og Anarchy In The U.K. der skiller sig mest ud.
efter de ih så frigjordte 60'erne hvor der sikkert var mange troede at de ikke var meget tilbage at gøre oprør imod, kom denne plade og chokerede alle.
Med sin grimme lyd og voldsomt provokerende tekster forargede og fasinerede den en hel generation.
Og selv i dag virker den, dette er en sand klasikker!

Men som sagt var der også andre der pressede sig på for at bliver årtiets klasikker:
The Clash: London Calling (1979)
Dette er intet mindre end en fantastisk plade der blandede punk-rock med reggae og ska-elementer, og så er den spækket med hits.
Kraftwerk: Mench-Machine (1978)
siden midt-halvfjerdserne havde den elektroniske musik spiret i undergrunden, og med dette mesterværk blev den nye genre kendt og elsket i musikkredse.
Pink Floyd: Dark Side Of The Moon (1973)
denne prog-syre-koncept-genistreg formåede at blive soundtrack for en generation, pladen er af så høj kvalitet at den er totalt uopslidelig.

næste gang 80'erne, det bliver sjov!
(husk at smid en kommentar)
G.

årtiets klasikker 60'erne

der har været stille på bloggen alt for længe men nu skal det være slut!
tilbage til klasikkerne...efter en masse roderi i de dybeste gemmer i min pladesamling, og gennmlytning af en stor bunke støvet vinyl fandt jeg endelig frem til pladen!
en plade der er så god at den umulig at overse, en plade der haft en enrom betydning for rockhistorien, en plade der nærmest er definitionen på en klasikker.
Vinderen er...The Velvet Underground and Nico: S.T (1967)
efter år dominans af Beatles og Rolling Stones kom der en plade der væltede alle af banen, som var så rå og samtidig ekstremt gennemtænkt at det var umuligt ikke at forholde soig til den.

åbningsnummeret Sunday Morning der starter gribende smukt med klokkespil og drømmene vokal er et utroligt stemningsfuldt nummer som sætter forventningerne højt i vejret for resten af pladen.
Og mne bliver bestemt ikke skuffet med i'm waiting fo my man som er smadret dronenummer om at vente på stoffer!
Numrende på pladen er enormt forskellige men ikke et eneste falder uden for pladens ramme, og sjældent er der set en gruppe med så meget talent som Lou Reed og John Cale tilfører.
med så store egoer i en gruppe er der ikke noget at sige til at det ikke blev til ret mange plader for opløsningen kom, men man kan ikke andet end at glæde sig over denne flotte debutplade, og man skal lede længe efter en debutplade der er mere gennemført end denne.
Selv de numre hvor Nico synger er fremragende selvom hun bestemt ikke er nogen stor vokalist, numre som femme fatale har en skrøbelig skønhed hvor hendes vokal passer perfekt.
Egentlig kan samtlige 11 numre fremhæves, men specielt sm-hymnen Venus in Furs er langt forud for sin tid og et af de mest stemningsfulde numre der er skrevet.

Der blev lavet helt utroligt mange gode plader i 60'erne så jeg vil lige nævne et par af dem jeg overvejede men ikke kom igennem nåleøjet:
Beatles: Revolver(1966) en virkelig spændene og nytænkende plade der for alvor viste hvad Liverpool-drengende kunne
Bob Dylan: Blonde on Blonde en af mesterens bedste plader (hvis ikke den bedste) man kan ikke andet end at bøje sig i ærefrygt over hans talent.
til sidst må jeg lige nævne Kinks og Zombies (og tusind bands jeg har glemt i skrivende stund)som også har haft stor betydning men hvor jeg ikke lige kan fremhæve en plade men har haft betydning alligevel.

næste gang 70'erne det bliver spændende...
(og bliv endelig ved med at skrive forslag)
G