NR. 7

Lige først et glædelig jul til alle, og så igang med listen!

Pharoahe Monch : Desire

2007 blev året hvor undergrundsprinsen "Pharoahe Monch" ENDELIG vendte tilbage med opfølgeren på sin fuldlængde debut "Internal Affairs" fra 1999.

Abummet er fyldt med soulet hiphop, men med tonsvis af kant, her er ikke meget mainstream hiphop at finde lyden.

Albummet rummer også slæbende paranoide beats, 0g spænder vidt uden at blive rodet.

Munkens flow er er sikkert og godt, men overrasker heller ikke meget.

Alt i alt er det her en fremragende hiphop-udgivelse...om det er årets bedste hiphopplde, må i vente og se..

NR. 8

Band Of Horses : Cease to begin

Bandet der stod bag sidste års bedste rockplade, har fulgt med fremragende rockplade der er sovset ind i country og intens lys mandevokal.

Stemmen er den samme, men resten af bandet er skiftet ud. Men da det er Ben Bidwels vokal der er bandets signatur, gør det ikke så meget.

Stilen på pladen er er mere country og folk end på debuten, men det er ikke fordi bandet har ændret stil totalt. Du får stadig intense og følsomme, stærke rocksange for alle pengene.

Cease To Begin er ikke lige så god som debuten, men god nok til at blive nr. 8

NR. 9

Burial: Untrue

Burial viste med sin dystre debutplade (Burial: Burial) fra sidste år, han var et navn man skulle lægge mærke til, og at dubsteppen var kommet for at blive.

Burials udgave er dog mere meditativ og afdæmpet end for eksempel DMZ og Skream, men stadig dyster og super stemningsfuld.

Untrue er mere lys end sin foregænger, men stadig en plade til de mørke timer. Pladen kan virke en lille smule kedelig ved første gennemlytning, men giv ikke op! dete her en virkelig god plade.

NR. 10

Seabear : The Ghost that Carried Us Away

Denne plade er en af mine største a-ha oplevelser i år, jeg havde aldrig hørt om de i slandske folk-drenge før, men blev i den grad glædeligt overrasket!

Alle numre på pladen er bredt instrumenteret (her er godt med violin, klokkespil, harmonika osv) og velspillet indie-folk, så glem alt om hysteriske skrigebalonner og alfesprog.

Det er tydeligt at de islandske fyre har gået på inde-skolen og jeg fik da også bage anelser da jeg så coveret var prydet en akvarel-tegning der lignede noget et barn havde lavet. Men der er virelig ikke noget at være nervøs for, dette er en af årets hyggeligste plader som er perfekt at cykle på erbejde til en regnvåd morgen.

åbningsnummeret Goodmorning Scarecrow er en lille intrumnetal teaser på havlandet minut, men det lyder som en herlig jingle fra dengang DR stadig var værd at lytte til. Resten af pladen er fyldt med skrøbelige og skønne sange der vokser efter hver gennemlytning.

men pladen er dog lidt for hyggelig til at komme højere op på listen.

nummer 9 følger snarest...

G.