football

Efter jeg endelig blev færdig med min liste, vil jeg lade musikken ligge lidt og skrive lidt om football inden jeg kaster mig over snak om plader igen.
der kmmer noget om den smukke sport inden længe...det lover jeg.

G.

NR. 1

The Field : From Here We Go Sublime

De svanskere kan bare et eller andet, uanset genre så laver de gode plader.

The Fields fuldlængde debut, er et elektronisk mesterværk der kan høre en milliard gange og stadig overraske. den er ekstrem minimal og samtidig utrolig varm og dyb i sin lyd. den spænder bredt i sit lydspektrum og er stadig meget stram. Denne her plade passer både til cykelturen og cafeen. Alex Wilner viser han er et talent udover det sedvanlige og hans ting sagtens kan fylde en hel plade ud. Dette her en udgivelse jeg slet ikke er færdig med endnu, og en så slidstærk og god plade må ryge til tops på listen.

NR.2

LCD Soundsystem : Sound Of Silver

Dansemusikken yndlings-nørd har gjort det igen!

James Murphy har formået at lave en plade der er ligeså fed som debutten: LCD Soundsystem fra 2005.

der er koklokke, klaplyde, fede beats og simple tekster altså alt hvad hvad der står hitmanualen. Murphy har også stor alsiddighed på pladen hvor også flirter med stadion-rocken og bevæger sig periodevis væk fra det elektroniske. teksterne rummer ironi og alvor, og frem for alt er skidesvært ikke at danse når hører pladen. Og så har den samme uoplidelige vibe over sig som debutten også har. Femragende!!!

NR. 4 og 3

NR. 4 Jens Lekman : Night Falls Over Kartedala

Jeg troede egentlig aldrig jeg ville blive fan af den pisse trendy svensker, men hans stemme og de brede arangementer rammer lige i kuglerne.

Der er både Scott Walker og Morrisey at spore i stemmen, og instrumenteringen svinger fra det svulstige til det sarte og mere nedbarberede.

Personligt syntes jeg det klæder ham at der er mere tju-hej på denne plade end der var på hans tidligere. En dejlig plade!

NR. 3 The National : Boxer

Da jeg lyttede de Boxer første gang, syntes jeg det var temmelig kedeligt. Men et par gennemlytninger senere er jeg vildt med pladen. Den mørke tykke melankoli flyder ud af højtalerne og den mørke vokal, får tårer frem i øjenkrogen på hver en indietosse.

Det er en af de plader jeg har lyttet mest til i år, og stadig lytter til igen og igen.

NR. 6 og 5

Vi skruer lige tempoet op, hvis jeg skal gøre mig håb om nogensinde at blive færdig..

Ricardo Villalobos Fabric 36

den coole minimaldreng har lavet en lille markedførings-genistreg, ved at lave et dj-sæt udelukkende med uudgivede numre. Sættet er udgivet i Fabricserien, hvor det bestemt ikke er alle udgivelser der er lige gode.

men denne her er virkelig god og sættet er varieret og groovey, samtidig med at det er stramt sammensat og meget helstøbt. Hvis man er til minmaltechno så er denne plade bestemt et lyt værd, hvis man ikke er, så lyt alligevel.

Madlib: Beatkonducta in india vol. 3-4

NR.5 på listen er beattroldmanden Madlib, som nærmest ikke er stand til at lave en dårlig plade.

Selv en instrumental plade med samples fra bollywoodfilm er sindsygt fed!

pladen var længe min bedste pladeoplevelse i år, men bliver dog en smule "koncept for konceptets skyld" i længden.